Baggrunden for denne Blog

Baggrunden for denne blog var, at få kommuner og øvrige "instanser" til at se, og måske enddog medføle hvilke udfordringer en syg og dennes pårørende møder!

Jeg håber og beder til, at Brøndby Kommune ser denne artikel i dag: http://www.kl.dk/Momentum/Artikler/91449/2011/10/momentum2011-9-3/

Under Mille's indlæggelse mødte jeg første gang Kommunen - der lå et brev i hendes postkasse med et skema - noget dagpengerefusion ift. arbejdsgiver.
Jeg skrev en pæn mail til Jobcenteret i Kommunen, og forklarede dem sagens sammenhæng - Min datter ligger på neurointensiv efter en massiv hjerneblødning! Vi ved endnu ikke hvilken tilstand hun kommer derfra i!
Svaret fra kommunen var: Så må DU skrive skemaet på din datters vegne - for det SKAL vi have retur!

Siden har det gået slag i slag - vi har alene været tilknyttet en sagsbehandler i Jobcenteret.
Af Genoptræning har Mille kun modtaget en Fysioterapeut i 10 min af gangen - gennem 2 mdr. - i sit eget hjem.
Vi har jævnligt været til tjek på øjenafdeling, psykolog, Neurokir afdeling og Apopleksi afdeling.
Efter 52 ugers sygdom (marts 2011) fratages Mille sine sygedagpenge og siden har livet været eet stort kaos!

Jeg stiller spørgsmålstegn om, hvordan kommunen kan forvente hende klar til noget som helst uden fornøden genoptræning OG afdækning af evner! For det er nu ret sjældent at man får hjerneskader uden at der følger nogle ting man ikke kan med! Bare fordi man ikke ser voldsomt syg ud udenpå, kan man sagtens lide af det der kaldes "Skjulte skader"!
Kommunen lægger det op som "psykisk" - jeg er uenig og mener helt klart at det er følger af hjerneskaden! Kommunen er bare dem der sidder med "tømmerne" til hesten :(

Mille har kæmpet hårdt for at se "rask" ud - og det er dælme godt gået, at man nu næsten ikke kan se diverse lammelser længere!
Men det laver ikke om på, at hun efter hjerneskaden bliver hurtigere udtrættet, har sværere ved at koncentrere sig, sværere ved at få udført opgaverne, er mere gråd/grine labil, filteret for hvad man siger/ikke siger i en situation er ikke helt finjusteret, mister lidt empati og glemmer at spørge ind til andre (jeg ved at lige præcis det her er meget generende og frustrerende), til tider dårlig balance, når hun bliver træt har svært ved at styre tunge/tale/synkebevægelser fx.
Eftersom Mille ikke er blevet viderehenvist og helhedsvurderet af fagfolk, er det svært at vide hvad der er hvad - og om der er mere!

Vi er lykkelige for at hun er her endnu - og i set i forhold til den skade og fare hun svævede i er hun meget meget rask!

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at en der, som min datter, har pådraget sig en hjerneskade har brug for ekstrem struktur og ro i hverdagen for at få helet og rehabiliteret så meget som muligt!
Men ro og struktur får man ikke under Brøndby Kommnune - når ens eksistensgrundlag (læs sygedagpenge) fratages en og man i øvrigt efterlades uden nogen plan for fremtiden (Ingen handleplan, ingen plan for genoptræning, ingen plan for  vurdering af erhvervsevne eller jobtræning)!

Hospitalet er forfærdet og overrasket over Kommunens behandling - Det handler alene om pengekasser - Kommunen siger at det er hospitalet og egen læge, der er skyld i manglende henvisning  - de har bare glemt at fortælle det tidligere i forløbet! Hvem har den koordinerende rolle i sådan en sag?
Faktum er, at HVIS Mille var blevet henvist til genoptræning, helhedsperspektiveret vurdering og jobtræning "i rette tid", havde Kommunen ikke kunne undgå at give hende en forlængelse af sygedagpengene i ihvertfald 2 x 26 uger!

Vi har været til møde med Borgmesteren og Socialdirektøren - Jeg har skrevet til vores daværende sundhedsminister - Vi har klaget til beskæftigelsesankenævnet og ventet 6 mdr (uden nogen form for offentlig ydelse) på deres afgørelse! Desværre gav de kommunen ret - begrundet i at Mille endnu ikke er genoptrænet og ikke kan arbejde?
En eller anden - HJÆLP!!!!!!!

Læg mærke til at bloggen hedder LIVET som Mille's mor -  Mille er i live, hun har udvist styrke og kampgejst som få igennem hele hendes sygdomsperiode! Så hjælp hende til at få et fuldgyldigt liv tilbage!